Relacom Denmark Relacom Denmark
Solcelleanlæg på tag

Fordelene ved solceller

Fordelene ved solceller er ikke blot den gode investering i klimaet og en CO2-neutral energiproduktion, men også en økonomisk gevinst, fordi solceller er et stabilt og meget modstandsdygtigt produkt.

- Solcellepanelet har en performancegaranti på 25 år, men anlæggets driftsperiode vil typisk være længere end 30 år
- Med solceller kan du blive uafhængig af stigende elpriser
- Arbejdslønnen til montering af solceller er fradragsberettiget
- Solceller producerer også strøm, når der er overskyet
- Solcellerne kan monteres æstetisk på dit hus eller tag
- Solceller forøger din ejendomsværdi

Læs mere Fordelene ved solceller

Lang levetid og minimum vedligeholdelse

- Solcellepanelet har en performancegaranti på 25 år, men anlæggets driftsperiode vil typisk være længere end 30 år
- Levetid for invertere er 15-20 år
- Produktgaranti på invertere og paneler er 5 år
- Ydelsesgaranti på paneler er 25 år (80 %)
- Stort set ingen vedligeholdelse
- Anlægget er som udgangspunkt dækket af hus- og indboforsikringer (brand, lynnedslag, tyveri) – afklares med eget forsikringsselskab

Æstetisk design og mange placeringsmuligheder

De fleste paneler har i dag et flot og enkelt design, der kan monteres pænt og diskret på dit tag, din facade eller på jorden. Solceller producerer strøm både fra direkte og diffus lys. Der er derfor brede rammer for, hvor et solcelleanlæg kan monteres. Anlægget kan være orienteret mod øst over syd til vest, med en hældning på mellem 20 og 60 grader uden at miste mere end 20 % af ydeevnen i forhold til den optimale placering, som er en hældning på 40 grader vendt mod syd.

Private må installere solcelleanlæg med en effekt på op til 6 kW. Monteret optimalt producerer sådan et anlæg omkring 5.500 kilowatttimer el om året og dækker rigeligt en gennemsnitlig families behov, som typisk ligger på knap 5.000 kilowatttimer. 6 kW svarer til ca. 40 kvadratmeters paneler. Det begrænsede flademål forøger mulighederne for en æstetisk placering.

Med et solcellepanel bliver dit elforbrug samtidig CO2-neutralt, så du får både et miljøvenligt hjem og mulighed for at overholde regler for lavenergihuse, hvilket vil øge værdien af din ejendom.

Hvad siger kunderne?

”I processen med etablering af solcelleanlæg i laboratoriet har Relacom været en uundværlig samarbejdspartner, hvor de har bidraget med både donation, rådgivning og installation.”

 - Børge Nielsen, Projektleder Energi- og Miljølaboratoriet, MARTEC